Piskesmæld

Gener af piskesmæld

Gener grundet piskesmæld er mange og kan strække sig fra lette smerter i lænden til konstant hovedpine og nakkesmerter.

Piskesmæld opstår ikke kun ved trafikuheld, det kan også ske ved fald og slag i hovedet. Indtil videre er det stadig ikke muligt at forklare årsagen til smerterne vha. scanning, men man mener, at når piskesmæld opstår, kommer der microskader i vævet. Det vil sige at discus, ledbånd og musklerne omkring hvirvlerne er meget udsatte. nakkehvirvel (C5) er specielt udsat, da det er den mest bevægelige nakkehvirvel i nakken og derfor nemt påvirkes ved stress.

Når en patient med piskesmæld kommer til undersøgelse, er det vigtigt ikke kun at undersøge de områder,  hvor generne sidder, men også tage højde for at undersøge hele hvirvelsøjlen, da kraniehinden (Duramater) går fra kraniet og hæfter på korsbenet. Så principielt, når man bliver udsat for et hovedtraume, kan strækket i Duramater blive så kraftigt, at patienten får fejlstillinger i bækkenet. Smerterne fra piskesmældet kan stadig være lokaliseret i nakken, selvom om den udløsende faktor sidder i korsbenet.

Det er dog ikke kun korsbenet og nakken, man skal have fokus på. Hvordan patienten sad da uheldet skete, har også indvirkende effekt på piskesmældet. Hvis patienten f.eks. sad med foden på bremsen, skal foden og bækkenet også undersøges osv.

Gode resultater med behandling af piskesmæld

Jeg har rigtig gode resultater med behandling af piskesmældspatienter, og oftest kan jeg reducere eller fjerne smerterne helt inden for 3-6 behandlinger. Det afhænger dog rigtig meget af, hvor længe patienten har gået med problemet, og hvor hurtigt patienten har påbegyndt behandlingen.

Som hovedregel skal man påbegynde behandlingen hurtigst muligt, dog ikke før 3-4 uger efter skadens påførsel, da vævet lige skal falde til ro og eventuelle mikroskader i musklerne skal hele op inden behandling.

Det skal dog siges, at der kan komme gener i hele kroppen efter et piskesmæld. Det er altså ikke kun i nakke og ryg, man kan opleve piskesmæld.  Hormonsystemet og immunforsvaret kan ændre sig, hvilket igen kan påvirke stressniveauet i kroppen.

Skal vi hjælpe dig? Så kontakt os på tlf: 5388 4983 eller mail niels@kfmm.dk

Anmeldelser på Facebook